I sæsonen 2020 startede vi et såkaldt DCU A-team for vores herre elite landevejsryttere.
Teamet har under ledelse af Team Manager Henrik Egholm haft vokseværk, og Teamet opgraderede således per 1/1- 2021 til kontinentalniveau og skiftede samtidig navn til Restaurant Suri Carl Ras og fra 2024 "Airtox Carl Ras".
Teamet er formelt ikke længere en del af Holbæk Cykelsport, men drives i stedet af selskabet, G.S. Holbaek. Den mentale binding til Holbæk Cykelsport er dog intakt, og teamet kan også i fremtiden fungere som platform for vores unge mandlige landevejsryttere, som forsøger at finde fodfæste i den hjemlige A-klasse.