HCS arrangerer Demin Cup søndag den 18. april

22-02-2021

...OG VI SKAL DERFOR BRUGE HJÆLPERE 

Holbæk Cykelsport og Danmarks Cykel Union byder i samarbejde med Holbæk kommune velkommen til en afdeling af DCU’s elite DEMIN Cup, Dame Cup samt U19 UnoX Cup.

På dagen afvikles desuden (som udgangspunkt) fuldt program i ungdomsklasserne samt diverse senior og master klasser. Det endelige program vil blive justeret i forhold til gældende Corvid-19 restriktioner.

Løbet afvikles i omgivelserne på Midtsjælland med start og mål i Mørkøv (ved Mørkøv hallen og Kildebjergskolen), hvor vi tilstræber at opbygge et publikumsområde på pladsen foran Kildebjergskolen, og med målportal på Håbetvej.

Ruter: U11/U13 og U15 kører på en lille rute, Mørkøv – Skamstrup – Bennebo - Mørkøv (7,3 km). Øvrige klasser kører på den store rute (27,4 km). Store dele af ruterne vil blive ensrettet af hensyn til rytternes sikkerhed.

Hjælpere: Vi skal naturligvis bruge hjælpere til dagen. Vi havde stor succes med at skaffe hjælpere til det tilsvarende løb Tølløse i oktober. Håber I alle er klar igen til april. Meld dig gerne via mail til Peter Hald - ph@jjas.dk